Share |

Karin Eurén

Singer & Songwriter

Højt til loftet og tæt på hjertet

"Eurén har en af de bedste danske countrystemmer, vi længe har hørt - både blandt mænd og kvinder. Hun har flot kontrol, og hendes sprødhed og særlige "knæk" giver lytteren et lydbillede af både en tom prærie i det vilde vesten (særligt grundet koret), men - utroligt nok
også om traditionel nordisk folkemusik"
Country Music Magazine (anmeldelse af "Home", 8. august 2016)


2016 var året, hvor sangen "Home" kom i rotation og skulle vise sig at blive en af de mest spillede sange på DR P5. Både Peter Sten, Jørgen de Mylius og Alex Nyborg Madsen skyroser Karin Euréns sangskriveri og spiller trofast hendes sange i deres respektive radioprogrammer.

"Kapabel danskproduceret countrymusik. Det holder RIGTIG flot, det her!"
Alex Nyborg Madsen (Madsen på P4, 18. maj 2016)


Fordi "Home" er indspillet på tværs af Atlanten med Steven Bacon fra Alaska, emmer sangen både af fornemmelsen af den store verden derude og "hjem, kære hjem". Alle genkender følelsen af at være faret vild og følelsen af at finde hjem, hvor hjem end måtte være, billedligt som bogstaveligt.

"Skønt at sidde her i min bus i Aalestrup i Nordjylland og høre dig synge 'Home - far away.'
Mit hjerte hører stadig til i vores skønne Odsherred"
Kai (radiolytter og buschauffør i Viborg, Facebook-kommentar 20. juni 2016)


Karin Eurén var i 2016 energisk og eftertænksom i sit musikalske atelier. Hun blev udvalgt af DPA til årets Nashville Camp, hvor hun sammen med amerikanske sangskrivere fik brygget nogle lækre americana-sange med et hint af folk og strejf af det keltiske "highland". I 2017 vil resultatet blive afsløret på scenerne i det danske land, hvor også det fjerde album ser dagens lys.

Det er et generelt kendetegn for Karin Euréns musik, at den er længselsfuld og melankolsk, men fuld af håb og med en drivkraft af kærlighed og power. Med inspiration fra blandt andre Alison Krauss, Emmylou Harris, Eagles og Runrig er der lagt vægt på akustisk fremtoning med klangflader af ægthed, der underbygger tekst og vokal.

Booking
Det er muligt at booke Karin Eurén i forskellige konstellationer, da hun både optræder med sing-back og som trio eller band. Lyd og performance er altid i højsædet, og hun formår at fange publikums opmærksomhed med sin rolige, varme og udadvendte væremåde.

Festivaler og koncerter
Hun er en garvet performer på scenen og har blandt andet optrådt på Vig Festival flere gange med et 7-mands band og på Silkeborg Country Festival med Søren Sebber Larsen i ryggen. Har optrådt med Henrik Strube og Pete Repete, og i december måned optrådte hun i Berlin med irske Ben Sands fra The Sands Family. Så selvom 2016 stod i sangskrivningens tegn, har der også været tid til de magiske øjeblikke på scenen med hendes musikalske venner og kollegaer..
Til min hjemmeside Følg mig på Facebook iTunes Lyt til radiohittet "Home" på YouTube
beskrivelse pris lyt læg i kurv


 
DiGiDi - Digital Distribution a..m.b.a. CVR 27628389 www.digidi.dk Gl. Kongevej 11. 4., 1610 Kbh K info@digidi.dk