Share |

Så længe vi er lykkelige (Paperback) postorder

Bo Skjoldborg

Om bogen:

'Så længe vi er lykkelige' er en roman om den lille fortielse, der får uoverskuelige konsekvenser.

Den 39-årige, efterhånden ret succesfulde tekstforfatter, Jakob er lige flyttet til Christianshavn med sin kæreste Sally og deres 2-årige datter. En mørk eftermiddag i november bliver han opsøgt af den unge Sander i toget på vej hjem fra Århus. Sander begynder at forfølge ham, og det bliver startskuddet til en ydre og ikke mindst indre rejse for Jakob.

'Så længe vi er lykkelige' er en inderlig og ind imellem også tragikomisk udviklings- og kærlighedshistorie med fokus på på det moderne menneskes søgen og ønske om at gøre sit bedste. Det sker i en tid, hvor gode gamle maskuline værdier som solidarisk anstændighed, fadøl og lune lørdag formiddage i Silvan for længst er afløst af krav om nærvær, omsorg og bleer, der snart skal skiftes.


Uddrag af romanen 'Så længe vi er lykkelige':
"Kun ganske få gange i ens liv er man så heldig at opleve, at en person træder frem lige foran én, så man bliver fyldt af en fornemmelse af, at han altid har været der. Og samtidig er han fuldkommen fremmed og uopnåelig som en drøm, man netop er vågnet af og forgæves prøver at få til at tage imod én igen. For mig indtræffer det nu nu, her i det omtrent tomme IC3-tog: Den ranglede, unge fyr har netop sat sig over for mig
Om forfatteren:

Bo Skjoldborg er forfatter til en række anmelderroste fagbøger, romaner, digtsamlinger og børnebøger, cand. phil. i dansk og indehaver af kommunikationsvirksomheden Powerwriting.dk
Udgivelsesår for aktuel udgave: 2013
Udgave: 1
Oplag: 1
Antal Sider: 224
Forlag: Forlaget Werther
ISBN: 9788799538850


 
DiGiDi - Digital Distribution a..m.b.a. CVR 27628389 www.digidi.dk Gl. Kongevej 11. 4., 1610 Kbh K info@digidi.dk